Suprabeam Ambassador Team
Claus Andersen
JÆGER FOTOGRAF
Claus er jæger helt ind til benet, og af alle de rigtige årsager. Han jager ikke for at få et stort gevir at hænge op i stuen, men for at kunne servere bæredygtigt kød hvor dyret har haft et langt og godt liv, for sin familie. Desuden er Claus en dygtig kok, og han er ekstremt omhyggelig med at tilberede vildtkødet så godt som overhovedet muligt. Det kommer naturligt til ham virkelig at gøre sig umage når han tilberede et dyr, hvor han selv har trykket på aftrækkeren.
En ægte jæger, med hjertet på det rette sted.
Ved siden af sin passion for jagt er Claus en ivrig fotograf, og hans to hobbyer blandes ofte, hvilket tydeligt ses på de billeder han har stillet til rådighed.
“Hvis du er i tvivl om du skal trykke på aftrækkeren, så lad være. Bare nyd udsigten.”
Q&A
Q:
Hvor er dit yndlingssted at jage?
A:
Det må være i skoven, hvor man kan nyde alle de forskellige lyde og lugte. En varm sommerdag i skoven kombineret med min riffel, det er min absolutte yndlingsjagt.
Q:
Har du en helt eller et idol?
A:
Min far. Han har lært mig at elske naturen og dyrene. Han jager ikke selv, men har taget mig med på fisketur fra jeg var 4 år gammel, og siden da har det været vores ting. Jeg har ikke nogen idoler som sådan, men mange mennesker der inspirerer mig; venner, kolleger, fotografer, og jægere. De ved hvem de er.
Q:
Har du en favorit jagt?
A:
Jeg elsker pyrschjagt, men det gør jeg oftest alene. Hvis jeg er afsted med venner er der ikke noget som slår en god rough shooting.
Q:
Fortæl os om din bedste jagtoplevelse
A:
Det var en fredag aften med 3 af mine gode venner, vi havde planlagt en hel weekend med outdoor aktiviteter og jeg var den eneste med jagttegn. På den første dag efter kun 2 timers jagt skyder jeg min første buk, og så med 3 venner ved min side. Kødet blev tilberedt om aftenen, tilberedt på bålet. Mindet og det lille trofæ hænger på væggen derhjemme.
Q:
Hvorfor er bæredygtig jagt så vigtigt?
A:
Naturen har et væld af spiselige ressourcer som går tabt i vores dagligdag. Jeg vil meget hellere spise bæredygtigt kød som jeg selv har skudt, end kød fra en plastik boks i supermarkedet. Jeg ved hvor det kommer fra, og jeg ved at dyret har haft et langt og godt liv inden det ender i min fryser. Der er en fælles etik blandt jægere om ikke at skyde mere end man kan bruge, og om altid at skyde det svageste dyr for at bevare de gode gener der sikrer racens overlevelse.
Q:
Er der et bestemt dyr du drømmer om at jage?
A:
Min absolutte drøm er at jage en Himalaya ged i New Zealand. Det er en fantastisk bjergged som kan kravle stedet man slet ikke kan forestille sig, det er majestætiske dyr med en god bestand.
Q:
Er der et dyr du bedst kan lide at spise?
A:
Jeg kan ikke vælge, der er så mange gode.
Q:
Har du nogen tilberedningsmetode du foretrækker til vildtkød?
A:
Helt klart på bål. Hvis ikke det er muligt, så på grillen. En god backstrap på benet får altid mine tænder til at løbe i vand.
Q:
Hvordan bruger du bærbar belysning på jagt og generelt friluftsliv?
A:
Jeg bruger lys rigtig ofte! 9/10 dyr jeg har skudt har været lige inden solnedgang, hvilket betyder at der ikke er meget lys når dyret skal brækkes. Jeg bruger typisk en pandelampe, og har den altid på mig når jeg er udendørs.
Q:
Har du et favorit Suprabeam produkt eller tilbehør?
A:
Det må være min V3pro rechargeable med diffuser pæren! Den er simpelthen guld værd i lejr, telt, og shelter og giver virkelig meget lys uden at skære i øjnene. Generelt bruger jeg altid V3pro rechargeable til outdoor liv.