Lithium batterier i koldt vejr
Hvordan håndterer lithium batterier lave temperaturer?
Du har måske prøvet at have din smartphone med udenfor i rigtig koldt vintervejr, og lige pludselig falder batteriniveauet meget hurtigere end normalt. Dette er et eksempel på hvordan kulde påvirker lithium batterier som mange mennesker kan relatere til.
Vi vil gå lidt dybere ind i hvordan kulde påvirker lithium batterier, og hvad du kan gøre for at maksimere batteriets ydeevne i koldt vejr.
Kulde tips
Lithium batterier i koldt vejr
Hvad sker der inde i batteriet?
Temperaturen kan påvirke kapacitet og ydeevne
Inde i et lithium batteri foregår der en kemisk proces ved opladning og afladning. Når batteriet udsættes for ekstrem kulde hæves den indre modstand i batteriet, hvilket sænker hastigheden på den kemiske proces markant. Dette betyder at man vil opleve en lavere batterikapacitet og ydeevne, hvilket i praksis betyder at din lygte ikke kan lyse så kraftigt og at den løber hurtigere tør for batteri.
Denne effekt ser man meget tydeligt ved elektriske biler, hvor rækkevidden sænkes markant i vinterhalvåret.
Dette betyder ikke at du ikke kan bruge din Suprabeam lygte med lithium batteri i kulden, for det kan du sagtens! Du skal blot være opmærksom på at du vil opleve at den lyser mindre og løber hurtigere tør for strøm.
Suprabeam batterier og kulde
Klassificeret til -20°C
Vores genopladelige lithium batterier er klassificeret til brug helt ned til -20°C.
Batteriet vil ikke have samme ydeevne ved -20°C som ved over 0°C, men vi garanterer at din Suprabeam lygte vil fungere ved -20°C og at dette ikke skader batteri eller lygte.
Ved -20°C skal du forvente 30-50% mindre batterikapacitet.