Northern Soul Journey

Northern Soul Journey2022-01-13T15:00:30+00:00
North Soul Journey profile

Suprabeam Ambassador Team

Hannah & Jeremias Kinnunen-Levy

OUTDOOR      HUNDESLÆDE

Hannah og Jeremias Kinnunen-Levy er gjort af noget specielt. De lever et liv som mange mennesker i vores stressfyldte digitale tidsalder drømmer om, men som kun meget få tør kaste sig ud i.

De bor på The Longhill Homestead i det nordligste Sverige sammen med deres 23 Alaskan Huskies, 2 katte, og en håndfuld høns. Hannah og Jeremias kører hundeslæde og driver et adventure center hvor de tager besøgende med på hundeslædeture, og arrangerer kurser i overlevelse og vildmarksfærdigheder. På The Longhill Homestead stræber man efter at være 100% selvforsynende, og Jeremias fortæller at alt kød enten kommer fra jagt, fiskeri, eller når de slagter en høne. Derudover har de en imponerende køkkenhave som kan forsyne dem med grøntsager året rundt.

Du kan følge Hannah og Jeremias dagligdag på sociale medier hvor de deler alle deres oplevelser, og prøver at inspirere unge mennesker til at leve en mere naturbaseret livsstil.

“Det ultimative Longhill Homestead skal konstant stræbe efter at være mere selvforsynende indenfor alle områder, derudover skal vi have nogle kreaturer og et konstant forråd af god mad. “

Q&A

Q:

Hvad elsker du mest ved jeres livsstil?

A:

At have mulighed for at bruge mest mulig tid med vores hunde, og tilfredsstillelsen ved at være selvforsynende.

Q:

Er der nogen ulemper ved jeres måde at leve på?

A:

Det er svært at rejse væk hjemmefra, det skal planlægges ekstremt nøje efter hundene og årstiden.

Q:

Hvordan har i lært alle færdighederne der kræves for at kunne leve selvforsynende?

A:

Ved at prøve sig frem, læse bøger, snakke med andre i samme situation, og selvfølgelig gennem YouTube.

Q:

Har i nogle projekter eller mål som i drømmer om med hensyn til The Longhill Homestead?

A:

Et rigtig vigtigt projekt for os er at høste frøene fra de grøntsager vi dyrker, så vi derved kan dyrke dem igen næste år og skabe en variant som tilpasser sig vores klima. Derudover vil vi også gerne blive bedre til at konservere mad.

Q:

Fortæl os om jeres bedste oplevelser som hundeslædekører, selvforsynende, eller outdoor guide

A:

For Hannah var det hendes solo ekspedition sidste vinter, hvor hun tog afsted med 8 hunde. Det er sådan noget hun virkelig elsker.

For Jeremias er det følelsen hver gang han kommer hjem med vildt eller fisk til familien, eller når han er ude at arbejde med hundene.

Q:

Hvordan ser det ultimative Longhill Homestead ud?

A:

Det ultimative Longhill Homestead skal konstant stræbe efter at være mere selvforsynende indenfor alle områder, derudover skal vi have nogle kreaturer og et konstant forråd af god mad.

Q:

Sommer eller vinter?

A:

Vinter! Men man kan ikke nyde vinteren uden at være sikker på hvad forår, sommer, og efterår vil bringe. Årstidernes skiften, og kontrasten imellem dem er virkelig vigtigt for os.

Q:

Har i nogle helte eller idoler?

A:

Den ældre generation der har gjort alt det hårde arbejde som vi gør, men hvis liv afhang af det. Det er deres skyld at vi kan leve i tryghed nu.

Q:

Hvad er det bedste ved at arbejde med hunde og køre hundeslæde?

A:

Den forbindelse man får med hver enkelt hund er uvurderlig. Det samme er følelsen af at arbejde sammen som et hold året igennem, og at kunne tage ud og opleve naturen sammen.

Q:

Hvordan bruger i bærbar belysning i jeres daglige arbejde?

A:

I vinterhalvåret bruger vi pandelamper konstant, og den sidder på hovedet hele dagen. Vi bruger dem så meget at vi konstant rækker ud efter dem på hovedet, selv når det er blevet lysere og vi ikke har brug for dem. I det nordlige Sverige er det mørkt meget af året, så vi har altid noget lys på os af den ene eller anden slags.

Go to Top