Anvendelse ved lave temperaturer

Anvendes en batteridrevet lygte ved lave temperaturer er der nogle forhold man skal være opmærksom på for at opnå den bedste ydeevne.

Generelle overvejelser

Ved lave temperaturer vil de fleste materialer ændre karakter.

  • Mekaniske dele bevæger sig anderledes på grund af hårdere gummi eller smøring der mister viskositet.
  • Termoplast kan blive mere skrøbeligt og lettere beskadiget.
  • Elektroniske dele og komponenter vil oftest beholde ydeevne og opførsel.
  • Ydeevnen fra en LED chip vil forblive næsten uændret da de varmer hurtigt op.
  • De fleste batterityper, inklusive Litium-Ion batterier, ændrer markant ydeevne og opførsel ved temperaturer under 0°C

Litium-Ion batterier – opladning

ADVARSEL: Lave temperaturer vil markant påvirke opladningen af et batteri.

Oplad ikke et litium batteri ved temperaturer under 0°C eller over 45°C!

Opladning ved lavere temperatur vil skade batteriet permanent og kan derudover udgøre en sikkerhedsrisiko.

For optimal lade -og levetid anbefales det at lade batteriet mellem 10°C og 30°C.

Litium-Ion batterier – afladning

Generelt
Ydeevnen og kapaciteten af et Litium-Ion batteri falder drastisk ved lave temperaturer!

Spændings eksempel:
Tændes en lygte  på højt niveau ved 25°C skabes et spændingsfald  fra 4,2V til 3,9V.
Tændes en lygte på højt niveau ved 0°C skabes et spændingsfald  fra 4,2V til 3,5V.

Strøm eksempel:
Et Litium-Ion batteri kan ved 25°C levere 3.0C (9A fra et 3000 mAh batteri = 33W)
Et Litium-Ion batteri kan ved 0°C levere 1.0C (3A fra et 3000 mAh batteri = 11W)
Et Litium-Ion batteri kan ved -20°C levere 0,2C (0,6A fra et 3000 mAh batteri = 2,2W)

Batterikapacitet:
Den overordnede kapacitet af et batteri er også reduceret på grund as den lavere effektivitet i kemien i cellen.

Kapaciteten i cellen er bestemt til 100% ved en temperatur på 25°C
Kapaciteten i cellen er reduceret til 50-70% ved en temperatur på -20°C

Anvendelse af lygte ved lave temperaturer
Lave temperaturer reducerer ydeevnen for et Litium-Ion batteri og har en direkte visuel effekt på ydelsen af en Litium-Ion drevet lygte -samt for mobiltelefoner og Elbiler.

Denne reduktion opleves som et lavere  intensitet og totalt lysudbytte.

Det skyldes IKKE en defekt på lygten eller batteriet, men derimod naturens love.

Anbefalinger for anvendelse ved lave temperaturer

For at få den bedst mulige oplevelse når en lygte anvendes ved lave temperaturer kan følgende simple råd anvendes:

  • Opbevar lygten i en varm lomme når den ikke anvendes
    Det anbefales at opbevare lygten i en varm lomme når den ikke er i brug. Husk at aktivere transportlåsen hvis tilgængelig.
  • Tænd lygten på et lavt lysniveau

Hvis lygten anvendes ved lave temperaturer anbefales det at lygten tændes på et lavt niveau, så batteriet lige så stille kan opbygge en højere kernetemperatur. Herefter kan lygten køres på et højere niveau, når batteriet har varmet op. Startes der på et for højt niveau kan det resultere i at lygten slukkes.

  • Isoler batteriet
    Fort at holde batteriet  varmt, så  det kan klare et højere lysniveau, kan det isoleres. Batteriet, eller selve lygten, kan pakkes ind i et isolerende klæde eller handske. Pas på ikke at blokere lyset, da dette kan skabe overophedning.
  • Hold batteriet oplades
    Hold batteriet godt opladet for at sikre så høj spænding på batteriet som muligt.

Produkt specifikationer

Det skal nævnes at alle Suprabeam produktspecifikationer er baseret på en temperatur på 25°C.

Anvendelse ved lave eller høje temperaturer kan, afhængigt af produktet, have effekt på disse specifikationer.

Temperaturer kan ikke kun have en effekt på data som beskrevet ovenfor, men også på mekaniske aspekter som for eksempel IP klassificering.

2020-02-21T10:22:18+00:00februar 21st, 2020|
Go to Top