M6xr BodyGuard

Information

M6xr Bodyguard er ikke blot en lygte, men en kombination af tryghed, sikkerhed og selvforsvar, der er designet til at belyse vejen frem og sikre at man kan bevæge sig sikkert og beskyttet gennem selv de mest usikre situationer.

Lys udgør ikke bare et element af tryghed og sikkerhed, det er også et redskab til selvforsvar. I de mørke timer kan frygten snige sig ind, da synet svækkes, og fantasien tager over. God belysning kan eliminere denne frygt, og give en tryg og sikker færden gennem mørket.

I M6xr Bodyguard findes en kraftig strobe-funktion, der kan blænde og desorientere en potentiel angrebsperson midlertidigt. Dette giver værdifuld tid til at søge hjælp eller komme i sikkerhed.

INSTANT STROBE

Forsvar dig selv på en sikker og lovlig måde. Det ultrakraftige strobe lys kan pacificere en angrebsperson og give dig tid til at flygte.

OVERFALDSALARM

Træk i splitten, og udløs alarmen. Den kraftige sirene kan høres på lang afstand og vil gøre opmærksom på din situation.

SIKKERHED

Gå sikkert gennem mørket med god belysning, og undgå forhindringer og farlige situationer.

Specifikationer

LED: 1 CREE power chip
Materiale: Anodiseret Aluminium
Farve: Sort / Antracite Grå
Kontakt: Elektronisk kontakt med solidt silikonedæksel
Vægt inkl. batteri: 114g
IP Rating: Vandtæt IP68
Temperatur: -20°C (-40°C med CR123 ) til +50°C
Styring: 4 step styring med instant strobe funktion
Strømkilde: Li-ion 18650 3000 mAh (10.8 Wh) 3.6 V. Med intern ladning. 1 stk. inkluderet
Lysstråle/lyslængde: Mixed beam 30°/70° / 165 Meter
Lysstyrke: Lav: 100 lm / Medium: 300 lm / Høj: 600 / Max: 2000
Batterilevetid: Lav: 19h / Medium: 6h / Høj: 2h 30min / Max: 2h 15min
Opladningstid: 80% = 2h 20min / 100% = 4h 40min
Batteri indikator: Ja
Batteri levetid - Alarm 30 min.
Tilbehør: Overfaldsalarm, håndstrop, USB ladekabel, manual, halsedisse
Artikel No.: 526.9000
Forpakning: Genanvendlig pap forpakning

Video

M6xr BodyGuard Launch video

Unboxing

Instruktionsvideo

Lyskurve

M6xr BodyGuard

INDHOLD

M6xr BodyGuard

GENOPLADELIGT 3000mAh LI-ion BATTERI

OVERFALDSALARM

HÅNDLEDSSTROP

HALSEDISSE

MANUAL

USB KABEL

Tryghed

Tryghed i mørket

Når mørket falder på, reagerer vores sind med en naturlig følelse af utryghed. Det er som om, vores hjerne skifter til alarmberedskab, skærper sanserne og lader frygten brede sig. Denne reaktion kan spores tilbage til vores forfædres tid, hvor konstant agtpågivenhed for farlige natlige rovdyr var vital. Selvom den tid er forbi, er dette urinstinkt stadig dybt forankret i vores hjerne.

Lys er en af de mest effektive måder at overvinde denne frygt. Det afslører skjulte farer og gør rejsen gennem mørket markant mere tryg og sikker, hvilket giver en følelse af ro og sikkerhed.

Det er blevet sent, der er mørkt udenfor, og du er på vej hjem. Utrygheden breder sig, pulsen stiger, og du går med telefonen i hånden klar til at lave et nødopkald. Parker og andre smutveje uden gadebelysning undgås bevidst, og du skifter fortov da du kigger dig over skulderen og opdager en person hundrede meter bag dig.

Lyder det bekendt? M6xr BodyGuard er udviklet til at give dig tryghed på turen hjem gennem mørket. Med lygten i hånden kan du på et splitsekund aktivere det ultrakraftige strobe lys der blænder og pacificerer enhver angrebsperson. Strobe lyset skader ikke angrebspersonen, men det kan tage mange minutter inden det fulde syn genopnås, og du får mulighed for at løbe væk og råbe på hjælp.

Sikkerhed

Farer gemmer sig i mørket

Når solen går ned, ændrer vores omgivelser karakter. Ting, vi normalt ubesværet navigerer udenom i dagslys som kantsten, grene eller små huller, bliver pludselig potentielle farer i mørket. Synet svigter os, og selv små forhindringer kan pludselig føre til et fald eller en farlig situation.

Men med den rette belysning ændres spillet. En pålidelig lygte bliver det vigtigste redskab til at manøvrere gennem mørket og undgå disse potentielle risici på vores vej. Det handler ikke bare om at undgå fald; ved områder som havne eller jernbaner kan dårlig belysning have alvorlige konsekvenser.

Sammenlignet med en smartphone-lygte, der ofte kommer til kort, formår M6xr Bodyguard at lyse mere end 100 gange kraftigere. Denne forskel kan være afgørende i at opretholde en sikker færden, især i potentielt farlige omgivelser, og udgør en afgørende forskel mellem at undgå en farlig situation og at ende i den.

Der er så mørkt at man ikke kan se enden på stien, der er bomstille, og så ikke helt alligevel. Du kan høre vinden rasle med bladene og et eller andet der pusler i busken, dit hjerte begynder at banke hurtigere og helt ubevidst sætter du farten op. Den mørke sti føles endeløs, og du bliver ved med at kigge dig tilbage over skulderen. Du ved at der ikke er noget eller nogen, men alligevel skal du kæmpe imod lysten til at sætte i løb.

Det er printet i vores hjerne helt tilbage fra urmennesket at mørke er lig med fare, så det er helt naturligt at den sti vi går på hver dag i dagslys, pludselig gør os utrygge når det er mørkt. En god lygte kan afsløre alle de irrationelle forestillinger vores hjerne finde på, og pludselig er stien ikke mørk og farlig.  

Selvforsvar

Forsvar dig selv

Selv i trygge områder oplever flere en stigende følelse af utryghed, især når natten falder på. Frygten for vold og overgreb fylder tankerne, og mange søger efter metoder til selvforsvar, nogle mere ekstreme end andre. Nogle tyer til nøgler eller hårlak som improviserede forsvarsværktøjer, mens andre endda går så langt som at anskaffe ulovlige selvforsvarsprodukter som peberspray eller knive.

M6xr Bodyguard og den tilhørende overfaldsalarm repræsenterer en lovlig og mere sikker tilgang til selvforsvar. M6xr Bodyguard muliggør pacificering af en angrebspersoner og udløsning af en alarm til at tilkalde hjælp. Det kraftfulde strobe-lys kan aktiveres med et enkelt tryk, og det kan desorientere en angrebsperson i tilstrækkelig lang tid til at muliggøre en flugt. Overfaldsalarmen kan aktiveres ved at trække splitten ud og kastes ud i mørket, udløsende en høj sirene, der effektivt skræmmer angrebspersonen og kan høres på lang afstand.

Hverken lyset eller alarmen forårsager fysisk skade på angrebspersonen, hvilket giver mulighed for selvforsvar uden frygt for alvorlige konsekvenser. M6xr Bodyguard kan derfor heller ikke skade dig selv, hvis den skulle blive fravristet i et angreb.

*Vedvarende eksponering for det kraftige strobelys kan potentielt udløse epileptiske anfald.

Go to Top